2026

Artikler, tv- og nyhedsindslag fra 2026

Nedenfor ser du en samlet oversigt over Center mod Økonomisk IT-Svindels repræsentation i pressen i 2026 (omvendt kronologisk rækkefølge).


Kontakt direktør Sine Gregersen, tlf. +4529322276, hvis du ønsker en udtalelse eller et interview.


Link til artikler i 2023, 2024 og 2025


Pressefotos

Download pressefotos af

direktør Sine Gregersen

(fotograf Søren Svendsen):

Pressefoto 1

Pressefoto 2

Pressefoto 3

JULI

DEBATINDLÆG

Christiansborg ser muligheder i AI. Det gør kriminelle også.

Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 12. juli 2026. Debatindlægget sætter fokus på, hvordan kunstig intelligens og den digitale udvikling skaber nye muligheder for organiseret digital kriminalitet, herunder kontaktsvindel, digital stalking og andre former for groft manipulerende kriminalitet. Indlægget argumenterer for, at Danmark har behov for en samlet national indsats, der styrker forebyggelse, efterforskning, retssikkerhed og den specialiserede hjælp til ofre. Debatindlægget er skrevet af Søren Rinnov Østergaard, landechef i Samsung Danmark, Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel, samt Rikke Nue, direktør i Dansk Stalking Center.

Læs debatindlægget her (betalingsmur)


DEBATINDLÆG

Min mor troede, at hun havde fundet kærligheden. Hun endte skamfuld og mistede livet

Debatindlæg bragt i Politiken den 9. juli 2026. Debatindlægget sætter fokus på, hvordan sproget om kontaktsvindel påvirker både ofrenes egen forståelse og samfundets møde med mennesker, der udsættes for groft manipulerende kriminalitet. Indlægget argumenterer for, at forestillinger om, at ofre "burde have vidst bedre", forstærker skam og tabuisering, vanskeliggør hjælpesøgning og i sidste ende gavner de kriminelle. Debatindlægget er skrevet af Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel.

Læs debatindlægget her (betalingsmur)

 

JUNI

TV-DEBAT

Investeringssvindel i kraftig vækst

Debat bragt i News & Co. på TV 2 News den 16. juni 2026. Debatten tager afsæt i den markante stigning i investeringssvindel og de nye tal fra Finans Danmark, som viser, at danskerne i 2025 blev frarøvet 125 millioner kroner gennem investeringssvindel. Debatten sætter fokus på de menneskelige konsekvenser af investeringssvindel, udviklingen i kriminalitetsformen samt samfundets muligheder for at forebygge og bekæmpe den. I debatten medvirker Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel, sammen med Glenn Bech, forfatter, Nadeen Aiche, forfatter og debattør, samt Noa Redington, politisk kommentator. Debatten modereres af Charlotte Beder.

Se debatten her (minuttal 01:33:16 - betalingsmur)


TV-INDSLAG

Investeringssvindel i kraftig vækst

Indslag bragt på TV 2 News' morgensendeflade den 16. juni 2026. Indslaget tager afsæt i nye tal fra Finans Danmark, som viser, at danskerne i 2025 blev frarøvet 125 millioner kroner gennem investeringssvindel. Indslaget sætter fokus på den kraftige vækst i investeringssvindel, de alvorlige økonomiske og menneskelige konsekvenser for ofrene samt de udfordringer, myndigheder, finanssektor og civilsamfund står overfor i bekæmpelsen af kriminalitetsformen. I indslaget medvirker Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel, Kresten Munksgaard, leder af Forebyggelse og Analyse i Nationalt Center for It-Kriminalitet, Lasse Karner, svindelekspert i Nordea, Line Munkholm Haukrogh, digitaliseringspolitisk chef i Finans Danmark, samt Liselotte Lyngsø, trendforsker.


ARTIKEL

Hun kendte ikke svindlens pris. Nu sørger hun for, at andre gør

Artikel bragt i Jyllands-Posten den 10. juni 2026. Artiklen fortæller historien om etableringen af Center mod Økonomisk IT-Svindel med afsæt i Sine Gregersens egne erfaringer som pårørende til et offer for kærestesvindel. Artiklen sætter fokus på de alvorlige menneskelige konsekvenser af kontaktsvindel, herunder skam, psykisk mistrivsel og selvmordstanker, samt på behovet for fagprofessionel og specialiseret hjælp til både ofre og pårørende. Artiklen beskriver desuden udviklingen i Center mod Økonomisk IT-Svindels rådgivnings- og behandlingstilbud efter bevillingen på finansloven. I artiklen citeres Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel.
Læs artiklen her (betalingsmur)


MAJ

TV-INDSLAG

Center mod Økonomisk IT-Svindel hjælper ofre og pårørende efter kontaktsvindel

TV-indslag bragt på TV 2 Kosmopol den 29. maj 2025. Journalist Sebastian Bindesbøll Møller besøger Center mod Økonomisk IT-Svindel på Nørrebro og sætter fokus på de alvorlige menneskelige konsekvenser af kontaktsvindel. Indslaget belyser centerets arbejde med rådgivning og terapeutisk støtte til mennesker, der er blevet udsat for kontaktsvindel, samt deres pårørende. I indslaget medvirker Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel, samt Stine Kongsted, psykoterapeut i Center mod Økonomisk IT-Svindel.

Se indslaget her (fuld længde) 

og her (afkortet udgave)


ARTIKEL

Da hun blev ringet op, tænkte hun, at det handlede om en ekstranøgle. Men Sines mor havde taget sit liv

Artikel bragt på tv2kosmopol.dk den 29. maj 2025. Artiklen fortæller historien om baggrunden for etableringen af Center mod Økonomisk IT-Svindel med afsæt i Sine Gregersens mors død efter kærestesvindel. Artiklen belyser de alvorlige menneskelige konsekvenser af kontaktsvindel og beskriver samtidig centerets arbejde med rådgivning og terapeutisk støtte til ofre og pårørende. Derudover omtales den finanslovsbevilling, som gør det muligt at styrke og udvide indsatsen. I artiklen citeres Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel, samt Stine Kongsted, psykoterapeut i Center mod Økonomisk IT-Svindel.

Læs artiklen her


ARTIKEL

Pårørende til svindelofre står i vanskelige situationer: »Man kan sammenligne det lidt med at være vidne til et misbrug«

Artikel bragt i Kristeligt Dagblad den 14. maj 2026. Artiklen belyser de vanskelige situationer, mange pårørende til ofre for kontaktsvindel står i, når et nært familiemedlem bliver manipuleret af en svindler og afviser hjælp fra omgivelserne. I artiklen citeres Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel, Kresten Munksgaard, leder af forebyggelse og analyse i Nationalt Center for It-kriminalitet, Malene Gøttge Rasmussen, underdirektør i Finans Danmark, samt Karina Lorentzen, retsordfører for SF.

Læs artiklen her (betalingsmur)


ARTIKEL

Sofie er overbevist om, at hendes mor bliver svindlet: »Vi kan ikke komme ind i hendes verden«

Artikel bragt i Kristeligt Dagblad den 14. maj 2026. Artiklen følger en datters oplevelse af at stå magtesløs, mens hendes mor gennem flere år fastholder en relation til en formodet svindler. Artiklen belyser de alvorlige relationelle konsekvenser af kontaktsvindel og de vanskeligheder, pårørende møder, når offeret ikke selv erkender svindlen. I artiklen citeres Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel, Kresten Munksgaard, leder af Forebyggelse og Analyse i Nationalt Center for It-kriminalitet, samt Jens Kjeldsen, professor i retorik ved Bergen Universitet.

Læs artiklen her (betalingsmur)


ARTIKEL

Din nabo kan være fanget i svindel: Sådan opdager du faresignalerne

Artikel bragt i Fagbladet Boligen den 13. maj 2026. Artiklen omhandler det nye partnerskab mellem Boligforeningen VIBO og Center mod Økonomisk IT-Svindel med fokus på at forebygge kontaktsvindel og styrke opmærksomheden på faresignaler blandt beboere, medarbejdere og afdelingsbestyrelser i almene boligområder. I artiklen citeres Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel, samt Birgitte Langballe, formand for Boligforeningen VIBO.

Læs artiklen her


TV-INDSLAG

Hvad gør kritik ved borgernes tillid?

Aftenshowet på DR bragte den 12. maj 2026 et indslag om Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritik af politiets håndtering af blandt andet digital svindel og økonomisk kriminalitet. Indslaget satte fokus på de menneskelige konsekvenser af kontaktsvindel og på spørgsmålet om retssikkerhed for ofre, hvis sager ikke bliver efterforsket tilstrækkeligt. I indslaget medvirkede Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel, samt Heino Kegel, formand for Politiforbundet.

Se indslaget her (minuttal 2:42)


ARTIKEL

Sønderlemmende kritik: Dansk politi lyver for ofre og lukker sager uden efterforskning

Artikel bragt i Politiken den 11. maj 2026. Artiklen tager afsæt i to kritiske beretninger fra Rigsrevisionen om politiets håndtering af blandt andet økonomisk kriminalitet og digital svindel. Artiklen belyser de alvorlige konsekvenser af manglende efterforskning og henlæggelse af sager om kontaktsvindel og anden økonomisk kriminalitet. I artiklen citeres Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel, Mette Abildgaard, formand for Statsrevisorerne, samt Sune Gabelgaard, tidligere politimand og specialist i økonomisk kriminalitet.

Læs artiklen her (betalingsmur)


ARTIKEL

Anna Thygesen fik dækket sit tab efter hacker-svindel. Andre risikerer at miste alt

Artikel bragt i Ingeniøren den 8. maj 2026. Artiklen undersøger forskellene i bankkunders muligheder for at få dækket tab efter økonomisk it-svindel og belyser, hvordan små tekniske forskelle i svindlens udførelse kan få afgørende betydning for erstatningsmulighederne. Artiklen sætter desuden fokus på manipulationens alvor og den voksende debat om bankernes ansvar i sager om kontaktsvindel og digital svindel. I artiklen citeres Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel, Anna Thygesen, Rolf Høymann Olsen, forbrugerpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk, Louise Kambjerre Scheel, politisk chefkonsulent i Ældre Sagen, samt Kjeld Gosvig-Jensen, underdirektør i Finans Danmark.

Læs artiklen her (betalingsmur)


APRIL

ARTIKEL

Politiet opgiver tusindvis af sager om digitale forbrydelser: »Det føles uretfærdigt«

Artikel bragt i Ingeniøren den 28. april 2026. Artiklen sætter fokus på de mange henlæggelser af sager om økonomisk it-kriminalitet og de retssikkerhedsmæssige konsekvenser for ofre for digital svindel og kontaktsvindel. Med afsæt i tal fra Rigsadvokaten beskrives et område præget af meget få domfældelser og omfattende mørketal. Artiklen belyser desuden de menneskelige konsekvenser af kontaktsvindel, herunder psykisk mistrivsel, skam og manglende tillid til systemet. I artiklen citeres Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel, Karina Lorentzen, retsordfører for SF, Ida Nynne Daarbæk Reislev, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar, samt professor Jens Myrup Pedersen fra Aarhus Universitet.

Læs artiklen her (betalingsmur)


RADIOINDSLAG

Kontaktsvindel sætter dagsorden i P1 Morgen

P1 Morgen bragte den 23. april 2026 en række indslag om kontaktsvindel med afsæt i Center mod Økonomisk IT-Svindels årsrapport 2026. Fokus i alle indslag var de menneskelige og økonomiske konsekvenser af kontaktsvindel. Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel, medvirker i studiet, og programmet bringer derudover interview med Martin, som er pårørende til et offer for investeringssvindel samt Erik Schramm, specialkonsulent ved Sydøstjyllands Politi.

Hør det samlede program her - indslag i minuttal 17:06 og 1:23:58


ARTIKEL

Bankfolk og toppolitikere bliver også snydt: Ny rapport viser kontaktsvindlens menneskelige omkostninger

Artikel fra Justitsmonitor.dk af 23. april 2026. Artiklen tager afsæt i Center mod Økonomisk IT-Svindels årsrapport og viser, hvordan kontaktsvindel rammer bredt på tværs af samfundslag. Den belyser de alvorlige økonomiske og menneskelige konsekvenser samt den systematiske manipulation, der kendetegner svindlen.

Læs artiklen her (betalingsmur)


ARTIKEL

81-årig pensionist måtte sælge huset for at dække tab på investeringssvindel

Artikel bragt i Politiken den 23. april 2026. Artiklen tager afsæt i Center mod Økonomisk IT-Svindels årsmagasin 2026 og belyser de alvorlige menneskelige og økonomiske konsekvenser af kontaktsvindel. I artiklen citeres Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel, ligesom konkrete sager og erfaringer fra centerets rådgivning indgår.

Læs artiklen her (betalingsmur)


ARTIKEL

»Svindlerne bliver mere og mere hensynsløse«: Danske Bank styrker hjælpen til ofre for kontaktsvindel

Artikel bragt i Justitsmonitor.dk den 15. april 2026. Artiklen omhandler et nyt samarbejde mellem Danske Bank og Center mod Økonomisk IT-Svindel om at styrke hjælpen til ofre for kontaktsvindel. I artiklen citeres Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel, og Niels Halse, chef for svindelbekæmpelse i Danske Bank.

Læs artiklen her (betalingsmur)


PRESSEMEDDELSE

VIBO går sammen med Center mod Økonomisk IT-Svindel for at forebygge svindel

Pressemeddelse af 8. april 2026. Pressemeddelelsen omhandler nyt partnerskab mellem Boligforeningen VIBO og Center mod Økonomisk IT-Svindel om at at forebygge kontaktsvindel og styrke trygheden i boligområderne. 

Læs pressemeddelelsen her


ARTIKEL

Birgit ventede over tre år på dom efter svindel for 221.000 kroner: »Man opgiver jo håbet«

Artikel bragt i Kristeligt Dagblad den 6. april 2026. Artiklen belyser de lange sagsbehandlingstider i sager om it-relateret økonomisk kriminalitet og følger blandt andet 75-årige Birgit Brandl, der ventede mere end 1.000 dage på dom efter at være blevet udsat for telefonsvindel. I artiklen citeres Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel, Birgit Brandl, Nicolaj Sivan Holst, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, samt Heino Kegel, formand for Politiforbundet.

Læs artiklen her (betalingsmur)


ARTIKEL

I en kælder på Nørrebro er 35 danskere nu i gang med terapeutiske forløb efter svindelnummer, der boomer

Artikel bragt i Politiken den 4. april 2026. Journalist Michael Olsen har besøgt Center mod Økonomisk IT-Svindel med afsæt i politiets årsrapport for 2025, som viser, at de mest alvorlige former for kontaktsvindel er steget markant de senere år. Artiklen baserer sig på interview med Sine Gregersen, direktør for Center mod Økonomisk IT-Svindel, og giver både indblik i de menneskelige konsekvenser af svindlen og i det arbejde, Center mod Økonomisk IT-Svindel udfører for at hjælpe ofre og pårørende.

Læs artiklen her (betalingsmur)


JANUAR

ARTIKEL

Værn til at bremse svindel-sms'er er blevet nedlagt: Kriminelle har igen fået øjnene op for Danmark

Artikel bragt i Kristeligt Dagblad den 18. januar 2026. Artiklen viser udviklingen i sager om SMS-svindel efter SMS-filtret blev fjernet. Sine Gregersen, direktør for Center mod Økonomisk IT-Svindel, citeres i artiklen. 

Læs artiklen her (betalingsmur)


TV-INDSLAG

Digitale svindlere trives i Danmark

Indslag bragt i Go' aften Live på TV2 den 7. januar kl. 17:20. Indslaget tager afsæt i Politiken og Jyllands-Postens afdækning af, at det stort set er risikofrit for svindlere at begå kontaktsvindel, idet der de seneste fem år har været 23.000 anmeldelser af kontaktsvindel i Danmark, som alene har ført til dom i 388 sagskomplekser. Indslaget udgjorde en debat mellem Sine Gregersen, direktør for Center mod Økonomisk IT-Svindel, Elize Langeland Dimare, mor til offer for kontaktsvindel, Jakob Hohlmann Villumsen, journalist, Steffen Larsen (LA), formand for Folketingets Retsudvalg samt værterne Adam Duvå Hall og Rasmus Staghøj.

Se indslaget her (betalingsmur)


ARTIKEL

Dansk politi har modtaget over 23.000 anmeldelser om særlig form for digital svindel på fem år - kun 388 sager har ført til dom

Artikel bragt i såvel Politiken som Jyllands-Posten den 7. januar 2026. Artiklen tager afsæt i en ny opgørelse, som viser, at det stort set er risikofrit for svindlere at begå kontaktsvindel, idet de svindelsager, der bliver anmeldt, meget sjældent bliver opklaret. I artiklen citeres såvel Sine Gregersen, direktør for Center mod Økonomisk IT-Svindel, Adam Diderichsen, politiforsker ved Forsvarsakademiet, Elize Dimare, mor til offer for kontaktsvindel og Andreas Mollerup, centerchef i Politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Læs artiklen i Politiken her (betalingsmur)

Læs artiklen i Jyllands-Posten her (betalingsmur)


TV-INDSLAG

Hovedstadsområdet er særligt hårdt ramt af telefonsvindel

Indslag bragt i TV 2 Kosmopols nyhedsudsendelse den 6. januar 2026 kl. 19:30. Indslaget tager afsæt i nye tal fra en aktindsigt, som viser, at der er en overrepræsentation af ofre for telefonsvindel i hovedstadsområdet. Indslaget baserer sig på interview med Ulla Geisler, som har været udsat for telefonsvindel, IT-sikkerhedsekspert Jan Kaastrup samt Sine Gregersen, direktør for Center mod Økonomisk IT-Svindel.

Se indslaget her - minuttal 09:50 (betalingsmur)