ARTIKLER, TV- OG RADIOINDSLAG
Center mod Økonomisk IT-Svindel bidrager til at forebygge nye ofre for økonomisk IT-svindel ved at være en aktiv stemme i samfundsdebatten.
Nedenfor ses en oversigt over de artikler samt tv- og radioindslag, Center mod Økonomisk IT-Svindel har deltaget i, siden vores etablering primo 2023.
Kontakt stifter Sine Gregersen, tlf. +4529322276, hvis du ønsker en udtalelse eller et interview.
DECEMBER 2024
ARTIKEL:
Skammen ved svindel: Derfor er det vigtigt at dele din historie
Artikel af Ritzau Fokus bragt i forskellige medier fra den 5. december 2024 og frem. Artiklen omhandler den skam, der er forbundet med at være offer for økonomisk IT-svindel, herunder en opfordring fra flere eksperter om at tale åbent om det, hvis man har været offer for svindel for på den måde at medvirke til at nedbryde tabuiseringen af ofre for svindel. I artiklen citeres såvel stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen, og forebyggelseschef i Det Kriminalpræventive Råd, Tania Schimmel.
NOVEMBER 2024
RADIOINDSLAG:
Offerrådgivningen: Sådan hjælper vi flere ofre
Nyhedsindslag i P1 Orientering den 25. november 2024. Indslaget lancering af Finans Danmarks Svindel Task Forces 18 nye anbefalinger til en styrket indsats mod digital svindel, specifikt anbefaling 16 om "Støtte og vejledning til ofre og pårørende". Indslaget udgør et interview med sekretariatsleder i Offerrådgivningen, Dorte Kallestrup Mortensen, ligesom der i indslaget også afspilles et lydklip med stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen.
Hør indslaget ved minuttal 12:06 her.
ARTIKEL:
Med kunstig intelligens og fikse løsninger sætter regeringen nu ind i kampen mod svindlerne
Artikel bragt i Kristeligt Dagblad den 14. november 2024. Artiklen omhandler tre nye initiativer til forebyggelse af økonomisk IT-svindel, som regeringen og centrale aktører er blevet enig om at implementere. I artiklen citeres såvel digitaliseringsminister Caroline Stage, stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel Sine Gregersen, direktør i Teleindustrien Jakob Willer, direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup, formand for IT-Politisk Forening Jesper Lund samt offer for økonomisk IT-svindel Per Aasmul.
DEBATINDLÆG:
Center mod Økonomisk IT-Svindel: Kontaktsvindel er grov kriminalitet, der svarer til psykisk vold
Debatindlæg bragt på Altinget.dk den 7. november 2024. Debatindlægget omhandler behovet for at sikre hjælp til ofre for kontaktsvindel og deres pårørende, hvis vi som samfund vil undgå flere menneskelige tragedier som følge af svindlen. Debatindlægget skrevet af stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen.
OKTOBER 2024
RADIOINDSLAG:
Justitsminister trækkes ind i sag om investeringssvindel
Nyhedsindslag i P1 Morgen den 24. oktober 2024 kl. 6:50. Indslaget omhandler behovet for en redegørelse fra justitsminister Peter Hummelgaard om, hvornår en sag om økonomisk IT-svindel er for ressourcetung til, at politiet løfter den, samt at der er behov for at sikre ofre for økonomisk IT-svindel én samlet indgang til hjælp og rådgivning. Indslaget udgør et interview med retsordfører Karina Lorentzen, SF, ligesom der i indslaget også afspilles et lydklip med stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen.
Hør indslaget ved minuttal 45:34 her.
ARTIKEL:
Efter DR-afdækning: Lukkede politisager om investeringssvindel lander på ministers bord
Artikel bragt på dr.dk den 25. oktober 2024. Artiklen belyser, at retsordfører Karina Lorentzen, SF, og retsordfører Steffen Larsen, LA, beder justitsminister Peter Hummelgaard om en redegørelse for, hvornår en sag er "for ressourcetung" til at politiet løfter den. Artiklen er bragt i kølvandet på en længere række artikler fra den 23. oktober 2024 og frem, som udspringer af, at politiet har indstillet efterforskningen af 121 anmeldelser af investeringssvindel for 33 mio. kr. I artiklen citeres såvel retsordfører Karina Lorentzen, retsordfører Steffen Larsen, justitsminister Peter Hummelgaard, advokaturchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Camilla Winther Wagner, ekspert i svindelbekæmpelse Sune Gabelgård og stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel Sine Gregersen.
RADIOINDSLAG:
Direktør for hjælpeorganisation: Ofre for investeringssvindel står helt uden hjælp
Nyhedsindslag i P1 Morgen den 24. oktober 2024 kl. 7:05 om de store menneskelige og økonomiske konsekvenser, ofre for investeringssvindel og andre former for kontaktsvindel oplever samt behovet for at sikre ofrene og deres pårørende hjælp, hvis vi som samfund vil undgå menneskelig tragedie som følge af svindlen. Indslaget udgør et interview med stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen.
Hør indslaget ved minuttal 57:00 her.
ARTIKEL:
Mindst 217 danskere har fået knust hjertet og tømt kontoen: Sådan arbejder en kærlighedssvindler
Artikel bragt på dr.dk den 19. oktober 2024. Artiklen belyser kærestesvindel på baggrund af tal fra Center mod Økonomisk IT-Svindel, Finans Danmark og politiet og beskriver desuden, hvordan kærestesvindlerne udsætter deres ofre for svindel via en fast model af kynisk manipulation. Artiklen er baseret på et længere interview med stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen
ARTIKEL:
Kærlighedssvindlere tjener millioner på ofre – i år er antallet fordoblet
Artikel bragt på tv2.dk den 18. oktober 2024. Artiklen belyser kærestesvindel på baggrund af Finans Danmarks nyeste tal på området og beskriver desuden med afsæt i Center mod Økonomisk IT-Svindels rapport på området, hvordan kærestesvindlerne udsætter deres ofre for svindel via en fast model af kynisk manipulation. Artiklen er baseret på et interview med stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen.
TV-INDSLAG:
Kærlighedssvindel: Danskere svindles for stadig flere penge
Debatindslag i NEWS & Co. den 18. oktober 2024. Stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen, var i studiet for på baggrund af Finans Danmarks seneste tal om kærestesvindel at belyse, hvad det vil sige at være offer for kærestesvindel og hvorfor det er helt afgørende, at vi som samfund fremover sikrer hjælp til ofre for kærestesvindel og deres pårørende for at undgå flere menneskelige tragedier som følge af svindel. Karen-Helene Hjorth var vært på programmet og professor emerita i statskundskab, Drude Dahlerup, cand.psych og stifter af Encounter, Neela Maria Sris samt politisk kommentator på TV 2 NEWS, Lawand Hiwa Namo var medværter.
Se indslaget i minuttal 01:05:00 her (betalingsmur).
ARTIKEL:
Markant flere anmeldelser af svindel rettet mod ældre: Kan være ødelæggende for ofrene
Artikel bragt i Kristeligt Dagblad den 11. oktober 2024. Artiklen tager afsæt i den aktuelle stigning i antallet af sager om økonomisk IT-svindel mod danskere over 60 år, og behandler desuden den store og ødelæggende skam, der er forbundet med at være udsat for svindel. I artiklen citeres såvel stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen, justitsminister Peter Hummelgaard, sektionsleder i forebyggelse og analyse i politiets Nationalt Center for IT-Kriminalitet, Kresten Munksgaard, vicepolitiinspektør og leder af Afdeling for Økonomisk Kriminalitet ved Københavns Politi, Bjarke Dalsgaard og seniorkonsulent i Ældre Sagen, Louise Kambjerre Scheel.
Læs artiklen her (betalingsmur).
SEPTEMBER 2024
ARTIKEL:
Kærlighedssvindel har kostet hende alt: Jeg ved ikke, hvad der skal ske med mig nu, hvad jeg skal leve af, hvor jeg skal bo
Artikel bragt i Politiken den 21. september 2024 om de store menneskelige og økonomiske konsekvenser forbundet med kærestesvindel. Artiklen baserer sig på et interview med Else Hansen, som er tidligere offer for kærestesvindel og som har mistet 1,2 mio. kr. som følge deraf. Desuden udtaler stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen, sig i artiklen.
Læs artiklen her (betalingsmur).
JULI 2024
ARTIKEL:
Det Kriminalpræventive Råd: Vi er nødt til at gøre op med svindel-skam
Artikel bragt på dr.dk den 3. juli 2024. Artiklen sætter fokus på, at vi som samfund er nødt til at gøre op med den skam, der er forbundet med at være udsat for offer for økonomisk IT-svindel. Såvel forebyggelseschef Tania Schimmel fra Det Kriminalpræventive Råd, sekretariatsleder Dorte Kallestrup Mortensen fra Offerrådgivningen, Finans Danmark Task force-formand Christiane Vejlø samt stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel Sine Gregersen udtaler sig i artiklen.
FEBRUAR 2024
ARTIKEL:
Da hendes mor sendte billedet af sin nye kæreste, ringede alle alarmklokker
Artikel bragt på tv2.dk den 14. februar 2024. Artiklen sætter fokus på kærestesvindel og de store både menneskelige og økonomiske konsekvenser forbundet dermed. Artiklen er baseret på et stort interview med stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen, hvis mor var udsat for kærestesvindel og siden tog sit eget liv som følge deraf, og omhandler også stiftelsen af Center mod Økonomisk IT-Svindel.
TV-INDSLAG:
Kærestesvindel
Indslag bragt i Go'Morgen Danmark den 14. februar 2024 kl. 8:10 om de store økonomiske og menneskelige konsekvenser, ofre for kærestesvindel oplever. Indslaget tager afsæt i stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersens mors tragiske historie om at tage sit eget liv i kølvandet på at have været udsat for svindel, og indeholder desuden en drøftelse mellem Venstres digitaliseringsordfører, Christoffer Aagaard Melson, og Sine Gregersen om behovet for at sikre hjælp på området fremover.
Se reel fra indslaget her:
NOVEMBER 2023
RADIOINDSLAG:
Kærlighed gør blind
Nyhedsindslag bragt i Radio4 den 15. november kl. 19:00 om de store økonomiske og menneskelige konsekvenser, ofre for kærestesvindel oplever. Indslaget tager afsæt i nye tal om kærestesvindel fra Finans Danmark og baserer sig på et interview med stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen.
ARTIKEL:
Rådgivning til ofre for kærlighedssvindel efterlyses
Artikel baseret på Ritzau-nyhed og bragt i forskellige medier den 15. november 2023 om behovet for at sikre hjælp til ofre for kærestesvindel som følge af de store økonomiske og menneskelige konsekvenser, kærestesvindel medfører. Indslaget tager afsæt i nye tal om kærestesvindel fra Finans Danmark og baserer sig på interview med stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen, ligesom også digitaliseringsdirektør hos Finans Danmark, Michael Busk-Jepsen, er citeret i artiklen.
OKTOBER 2023
ARTIKEL:
Kriminelle simulerer romantik på nettet og snyder deres ofre for penge. Hvordan kan det ske?
Artikel bragt i Kristeligt Dagblad den 15. oktober 2023 om de store menneskelige omkostninger forbundet med kærestesvindel, herunder Center mod Økonomisk IT-Svindels antropologiske undersøgelse om kærestesvindel. Såvel stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen, psykolog Rikke Papsøe og antropolog Stine Brynskov er citeret i artiklen.
Læs artiklen her (betalingsmur).
SEPTEMBER 2023
LEDER:
De falske kærester: For nogle bliver tabene, skammen og sorgen ubærlig
Leder bragt i Politiken den 11. september 2023 om de store menneskelige og økonomiske konsekvenser forbundet med kærestesvindel samt nødvendigheden af sikre mere hjælp og støtte på området fremover. Lederen referer politiets (NCIK) og Center mod Økonomisk IT-Svindels nye tal på området. Lederen gengiver desuden stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersens, forslag om, at der etableres en samlet indgang for ofre til hjælp og rådgivning, hvilket lederen kalder "en indlysende god idé".
Læs lederen her (betalingsmur).
ARTIKEL:
Når et liv langt fra er nytteløst: Lokalt selvmord bliver startskuddet for ny hjælpeorganisation
Artikel bragt i Jydske Vestkysten den 8. september 2023 om Sine Gregersens arbejde med at etablere Center mod Økonomisk IT-Svindel samt Center mod Økonomisk IT-Svindels nye antropologiske undersøgelse om kærestesvindel.
Læs artiklen her (betalingsmur).
PODCAST:
Kærestesvindel: Karin tabte sit hjerte og mere end en halv million
Podcast i serien "Du lytter til Politiken" udgivet den 4. september 2023. Podcasten belyser, hvad kærestesvindel er og hvilke store menneskelige og økonomiske konsekvenser, kærestesvindel medfører. Podcasten er baseret på en artikelserie om kærestesvindel bragt i Politiken i september 2024. Podcasten tager afsæt i Karins historie om at miste mere end 500.000 kr. som følge af kærestesvindel og omhandler desuden Center mod Økonomisk IT-Svindels antropologiske undersøgelse om kærestesvindel, som blev udgivet den 1. september 2023. Det er journalist Line Vaaben, der folder historien ud i dialog med podcastvært Bo Søndergaard.
TV-INDSLAG:
Kærestesvindel
Nyhedsindslag bragt i TV2 Nyhederne den 3. september kl. 19:00 om de store økonomiske og menneskelige konsekvenser, ofre for kærestesvindel oplever, og gengiver nye tal på området fra politiet (NCIK) og Center for Økonomisk IT-Svindel. Såvel stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen, sektionsleder for forebyggelse og analyse hos NCIK, Kresten Munksgaard og psykolog Vitha Wettemeyer interviewes i indslaget.
ARTIKEL:
Politikere vil have mere hjælp til ofre for kærestesvindel
Artikel bragt i Politiken den 2. september 2023. Artiklen sætter fokus på den manglende hjælp til ofre for kærestesvindel og anden form for økonomisk IT-svindel og citerer såvel Justitsminister Peter Hummelgaard (S), retsordfører Karina Lorentzen (SF), digitaliseringsordfører Pia Kjærsgaard (DF), retsordfører Mai Mercado (KF) og stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen, der alle bakker op om, at der bør sikres mere hjælp på området.
Se artiklen her (betalingsmur).
ARTIKEL:
De charmerer og manipulerer sig til penge: Politiet har for første gang opgjort omfanget af kærestesvindel
Artikel bragt på dr.dk den 2. september 2023. Artiklen sætter fokus på de store økonomiske og menneskelige konsekvenser, ofre for kærestesvindel oplever, og gengiver nye tal på området fra politiet (NCIK) og Center for Økonomisk IT-Svindel. Artiklen bygger på et længere interview med stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen og citerer også sektionsleder for forebyggelse og analyse hos NCIK, Kresten Munksgaard.
TV-INDSLAG:
Kærestesvindel koster ofre mange mio.
Nyhedsindslag bragt i DRTV den 2. september kl. 12:00 om de store økonomiske og menneskelige konsekvenser, ofre for kærestesvindel oplever, og gengiver nye tal på området fra politiet (NCIK) og Center for Økonomisk IT-Svindel. Såvel stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen og sektionsleder for forebyggelse og analyse hos NCIK, Kresten Munksgaard interviewes i indslaget.
ARTIKEL:
To antropologer har kortlagt kærestesvindel, og en række fællestræk går igen
Artikel bragt i Politiken den 2. september 2023. Artiklen omhandler Center mod Økonomisk IT-Svindels antropologiske undersøgelse "Kærestesvindel i Danmark. En antropologisk undersøgelse af ofre for kærestesvindel og deres pårørende". Artiklen er baseret på et længere interview med antropologerne Stine Brynskov og Malene C. Meldgaard, der har udarbejdet undersøgelsen for Center mod Økonomisk IT-Svindel, og citerer desuden stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen.
Se artiklen her (betalingsmur).
ARTIKEL:
Nu er omfanget af kærestesvindel opgjort: De bliver ved og ved, til der ikke er flere penge at komme efter
Artikel bragt i Politiken den 1. september 2023. Artiklen sætter fokus på de store økonomiske og menneskelige konsekvenser, ofre for kærestesvindel oplever, og gengiver nye tal på området fra politiet (NCIK) og Center for Økonomisk IT-Svindel. Artiklen citerer såvel stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen, sektionsleder for forebyggelse og analyse hos NCIK, Kresten Munksgaard, antropolog Malene C. Meldgaard og digitaliseringsdirektør hos Finans Danmark Michael Busk-Jepsen.
Se artiklen her (betalingsmur).
PRESSEMEDDELSE:
Ny undersøgelse: To ud af 14 ofre for kærestesvindel har begået selvmord efter svindlen. Men der er ingen hjælp at få på området i dag, viser rapport fra Center mod Økonomisk IT-Svindel
Pressemeddelelse fra Center mod Økonomisk IT-Svindel den 1. september 2023 i anledningen af, at centret lancerer rapporten ”Kærestesvindel i Danmark. En antropologisk undersøgelse af ofre for kærestesvindel og deres pårørende”. Rapporten er den første af sin slags i Danmark og viser med al tydelighed, at ofre for kærestesvindel oplever fatale menneskelige og økonomiske konsekvenser som følge af svindlen.
MAJ 2023
ARTIKEL:
Inge Lis troede, at hun havde fundet kærligheden: I stedet blev hun udsat for manipulerende kriminalitet, som endte med at koste hende livet
Artikel bragt i Jydske Vestkysten den 20. maj 2023. Artiklen sætter fokus på, at kærestesvindel kan ramme alle, ligesom artiklen også behandler de store både menneskelige og økonomiske konsekvenser, der er forbundet med kærestesvindel. Artiklen er baseret på et stort interview med stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen, som er Inge Lis Dalsgaards datter. Artiklen har også været bragt i Fredericia Dagblad, Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad den 23. maj 2023.
Læs artiklen her (betalingsmur).
JANUAR 2023
PODCAST:
Da Sines mor blev udsat for kærlighedssvindel, endte det fatalt
Podcast i serien "Du lytter til Politiken". Podcasten er baseret på artikel bragt i Politiken den 8. december 2022, hvor stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen, interviewes om sin mors historie om at være udsat for kærestesvindel og at tage sit eget liv som følge deraf. I podcasten folder journalist Line Vaaben familiens historie ud i dialog med podcastvært Gudrun Marie Schmidt, og fortæller, hvordan forelskelse og nøje udtænkt manipulation kan gøre alle sårbare i forhold til kyniske kærestesvindlere.
DECEMBER 2022
ARTIKEL:
Inge Lis troede, hun havde fundet sit livs kærlighed...
Artikel bragt i Politiken den 8. december 2022. Artiklen sætter fokus på kærestesvindel og de store både menneskelige og økonomiske konsekvenser forbundet dermed. Artiklen er baseret på et stort interview med stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen, som er Inge Lis Dalsgaards datter.
Læs artiklen her (betalingsmur).
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
KONTAKT OS
Holsteinsgade 30, st. 5
2100 København Ø
Mail: kontakt@cois.dk
Kontor: +4593905755
CVR: 43904795