Nedenfor kan du læse Mettes personlige historie om at være udsat for kærestesvindel. Mette var udsat for kærestesvindel i knap 8 måneder, og blev frarøvet i alt ca. 80.000 kr. Mettes historie er en af i alt tre personlige historier, vi bringer her på siden, som stammer fra vores rapport Kærestesvindel i Danmark. Det er vores håb, at de tre historier vil medvirke til at forebygge nye ofre for kærestevindel ved at øge forståelsen af kærestesvindel i samfundet og ved at hjælpe ofre til at erkende, at de selv er udsat for svindel. 

Mettes historie

Det er jo et område, som er meget tabubelagt. Men jeg har det faktisk sådan: Jeg har ikke gjort noget galt. Jeg har bare været et ordentligt menneske og lånt ham nogle penge, som jeg troede jeg ville få tilbage. At jeg så gik længere, end jeg skulle have gjort set i bakspejlet, og at jeg ikke helt forstår mig selv, for jeg havde godt lugtet lunten, før det egentlig endte… Men jeg vidste jo godt, hvad det var jeg gjorde, og at der var en risiko for, at jeg ikke fik pengene igen. Og jeg har ikke været ude og låne penge. Jeg lånte ham nogle penge, jeg havde på kontoen.

Jeg tænkte, at min historie kan bruges, og der måske er nogen, der kan lære noget af den. Også det med, at jeg ikke kunne få ordentlig hjælp. Da jeg gik til politiet med alle mine informationer, og de ikke ligesom bare sagde: ”Kom med det”. Det ville vel tage dem måske 20 minutter at drive hele lortet ind på deres server, og så havde jeg været fri til at kunne komme videre.

Sådan starter vores interview med Mette, som bl.a. er uddannet socialpædagog. Mette var lige blevet sygemeldt i maj 2022, da hun blev kontaktet af en svindler, som udgav sig for at være norsk-israeler bosat i USA. På spørgsmålet om, hvad der havde fået Mette til at melde sig til undersøgelsen om kærestesvindel, svarer Mette, at hun var blevet meget rystet over at læse om Sine Gregersens mor, der har taget sit eget liv i kølvandet på kærestesvindel. Og at hun gerne ville bidrage til at bryde det store tabu ved at fortælle om sine egne oplevelser med at være udsat for kærestesvindel i 2022, som varede i knap 8 måneder. Og som endte brat den dag, Mette forgæves ventede i Kastrup Lufthavn på, at den person, som hun betragtede som sin kommende livsledsagerske, skulle komme med et fly fra Delhi.

Mødet mellem Mette og den norsk-amerikanske ingeniør

Mette var i 2021 blevet skilt fra en mand, som hun havde været sammen med i over 25 år, og som hun havde opdraget børn sammen med. Skilsmissen var ikke dramatisk, og Mette betragter i dag stadig sin eksmand som en god ven.

Mette modtog i begyndelsen af maj en kort besked på Instagram, hvor der på engelsk stod: ”Pardon my manners. You have the cutest nose and a fantastic smile.”

Og jeg tænker: ”Ja ja, det er godt med dig, makker”. Men så kommer jeg til at sidde og snakke med min ældste datter om det. Og så siger hun: ”Jamen hvorfor ikke? Tænk hvis han er en sød fyr. Svar ham dog. Du kan altid smide ham ud og blokere ham, hvis han er en idiot”. Så 1. maj sidste år skrev jeg til ham: ”Hej”.

Herefter går 4-5 dage, hvor de skriver sammen, og Mette oplever, at kommunikationen går flydende og nemt, og de får mere viden om hinanden. Fx fortæller han Mette, at han er enkemand og far til en datter på 19 år. Efter ca. 5 dage foreslår Mette, at de kommunikerer via video, da hun gerne vil have sikkerhed for, at han er den, som han udgiver sig for at være, hvilket han er indforstået med. Mette oplever under deres første samtale, at der er god kemi mellem dem, og hun bider mærke i, at han ser godt ud, og desuden gør det stort indtryk at høre hans stemme, som Mette betegner som værende ”mørk og omsorgsfuld”. I tiden herefter taler de sammen flere gange dagligt over video-chat, telefon og chat.

En romantisk kærlighedsrelation

Da der var gået 10 dage eller sådan noget, så ligger vi og snakker sammen. På det tidspunkt var han i USA, og han var 6 timer bagud, så det var kl. 2 om natten til kl. 4 om natten som regel. Så siger han: ”Jeg har lige snakket med min mor. Og jeg har sagt til hende, at min fremtid er i København”. Og så siger jeg til ham: ”Er det ikke lidt tidligt?” Og så siger han: ”Det skal du ikke bestemme. Du er bare så sød og lækker, der er ikke noget ved dig, som skræmmer mig”.

Cirka to uger efter, at de har talt sammen første gang, fortæller han Mette, at han elsker hende. Mette reagerer i første omgang skeptisk, og giver udtryk for, at det går lige lovligt hurtigt, men er på den anden side også selv ved at blive involveret følelsesmæssigt, og som hun siger: ”Et eller andet sted kunne jeg godt mærke, at det var jo ikke helt rigtigt, fordi jeg var sgu vild med ham”. Herefter tager forholdet hurtigt fart, og Mette er med på hans forslag om, at de to fra nu af skal ”committe” sig til hinanden som rigtige kærester. Netop fordi de befinder sig så langt fra hinanden geografisk, bliver de enige om, at netop det at ”committe” sig til hinanden vil være en vigtig ting at gøre, og de begynder også at tale om at skulle ses snart.

En akut arbejdsopgave i Indien

Han ringer til mig en eftermiddag og fortæller, at han er på vej til Indien i en uge for at følge op på et tilbud, som han har givet på at bygge et supermarked. Som selvstændig bygningsingeniør har han arbejdsmæssigt ikke haft noget arbejde under hele Corona, så det er en vigtig opgave. Planen er, at han bagefter vil komme til København.

Mette fortæller, at hendes formodede kæreste sender hende billeder af sit pas og billetterne, så hun kan følge med i, hvor han er henne. Da han lander i Indien, sender han videoer fra lufthavnen og også fotos oppe fra selve flyet. Det er en torsdag, da han lander i Indien, og fredag skal han til det første møde. Da han kommer fra mødet, ringer han og siger:

Nu skal du høre her. Der er lige noget, som jeg ikke havde tænkt over, og det var jo, at hvis nu jeg skriver under på denne her kontrakt, så betyder det, at jeg starter på arbejde på mandag her i Indien, og så hedder det 12 uger i Indien.

Mette bliver først irriteret, og skuffet: ”Altså…idiot…du er da en idiot mand, altså du skulle jo komme til København i næste uge!” Men han forklarer hende, at han ikke har kunnet tjene nogen penge under Corona, og at denne her opgave kan betyde, at han ikke skal tænke på at arbejde mange år frem og kan spare op til sin pension. Og så siger han, at han lige skal have grønt lys fra sin datter, som går på college, og sin mor, for det er de eneste han har i sit liv. Mette godtager med stor forståelse hans meddelelse om, at han vil blive yderligere 12 uger i Indien for at færdiggøre arbejdet.

Herefter begynder de økonomiske udfordringer at vælte ned over Mettes formodede kæreste, som i de kommende knapt 4 måneder beder Mette om lån og udlæg til alt imellem gravemaskiner til lønudgifter og hospitalsindlæggelser. Det første, der sker, er, at en gravemaskine går i stykker på byggepladsen i Indien, hvilket vil kunne forlænge processen, og dermed forsinke, at hendes formodede kæreste kommer til Danmark, hvis ikke det bliver løst her og nu. Prisen er 36.000 dollars, som han forsøger at få skrabet sammen alle mulige steder fra, og Mette bidrager med et lån på 20.000 kr. Lige det sidste, som mangler for at komme i hus. Dog betaler Mette anden gang dagen efter, da der er en ekstraregning på 10.000 kr., som Mette også betaler: ”Så får han lavet maskinen, og alt er godt, og alt kører”. De daglige søde beskeder til Mette fortsætter, og de savner hinanden og glæder sig begge til han skal komme til Danmark.

Men så indtræffer den anden udfordring – han får mavesår og har samtidig noget løn til gode, og Mette hjælper ham med at overføre penge mellem forskellige konti.

På et tidspunkt bliver han så indlagt med mavesår. Og han hutler sig sådan lidt igennem det hele, fordi nu har han jo dels brugt alle de her penge, og han går egentlig bare og venter på, at han skal have dem retur fra det der forsikringsselskab.

Og så ringer han en dag og siger: ”Nu skal du lige høre noget fedt! Lige før Corona, arbejdede jeg i England, men jeg har ikke fået hele min løn. Fordi bygherre lå i krig med staten. Men jeg har vundet sagen, så nu får jeg mine penge i løbet af den næste uge”.

”Det lyder da dejligt”, siger jeg så.

”Ja, så kan du få dine penge igen”, siger han.

Og så sidst på ugen, der får han de koder, han skal have for at få adgang til sine penge. Han ringer til mig og fortæller, at han ikke kan komme ind på den der konto. Jeg siger, ”Nej, du må gøre noget forkert”. Han svarer: ”Alt er som det skal være, men jeg kan simpelthen ikke komme ind på den der konto, kan du ikke lige prøve?” Og det kan jeg da godt. Så han sender mig ID og kode og det hele til en konto i England.

Jeg kommer ind på kontoen med alle koderne, og på kontoen står der 350.000 dollars, det svarer til ca. 2,8 mio. kroner. Jeg siger ”Okay!”, tager et screenshot og fortæller ham, hvad der står på kontoen. Han svarer ”Jamen, det er fint og passer fuldstændigt”. Næste dag ringer han og siger: "Jeg kan simpelthen ikke komme ind på den konto. Og min mor står og mangler medicin. Og min datter skal have penge til sin skole. Kan du ikke lige gå ind på kontoen og flytte nogen penge over på hendes konto?”. Så det gør jeg. Og de går over. Jeg sender 5.000 dollars til hans datter fra hans konto. Og så sender jeg screenshots og lukker den ned. Og dagen efter siger han: ”Du skulle jo også have taget penge til dig selv, for de penge, som jeg skylder dig. Og derudover kan du så ikke også sende mig 30.000 dollars, når du har taget dine egne penge, så jeg kan betale mine håndværkere?”. Og det gør jeg så, jeg går ind på kontoen, og jeg starter med at sende de 30.000 dollars, han har brug for til sine håndværkere, og sætte dem ind på hans egen konto. Men så kommer der så et banner op, hvor der står: ”Du skal henvende dig til banken”.

På et tidspunkt sætter Mette sin formodede kæreste stolen for døren, og siger, at hun ikke har flere penge at kunne låne ud. Og at hun vil have deres forhold tilbage på sporet til det romantiske, som de havde tidligere. Og som nu synes erstattet af 100 procent økonomisk fokus i alt, hvad de taler om. Hun siger:

Jeg kan ikke skaffe flere penge. Du kan ikke skaffe flere penge. Og på det her tidspunkt ryger han så ind på hospitalet igen, fordi han har haft mavesår. Så jeg insisterer og siger: Nu skal du høre, nu bliver du simpelthen til at melde dig på ambassaden. Nu bliver du nødt til at gøre noget selv. Jeg kan ikke hjælpe dig mere.

Og det er også her, at Mette, set i retrospektivt lys, får sin første mistanke, fordi der pludselig indgår en bankrådgiver i korrespondancen, som lægger talebeskeder til hende, hvor han forklarer hende direkte, hvordan hun skal gøre i forhold til overførslerne. Men Mette spørger sig selv: ”Hvorfor skulle han dog gøre det? Og ikke mindst: Hvorfor lyder denne påståede engelske bankrådgiver slet ikke britisk i sin accent?”.

Hun vender sin mistro med sin mor, som beroliger hende og siger, at de 10.000 kr., som hun tidligere har lånt til Mette, er at betragte som en gave, som hun ikke skal bekymre sig om. Og herefter vælger Mette så at fortsætte relationen.

Mette og svindleren fortsætter deres romantiske kommunikation, hvor de bl.a. taler om, at hendes store familie vil tage imod ham med åbne arme og acceptere ham som en del af familien, hvilket matcher rigtigt godt med hans ønsker for fremtiden, da hans egen familie er meget lille. En anden ting, Mette husker tilbage på, er, at han er meget beskyttende overfor hende, og de fx griner lidt af, at han ikke bryder sig om, at hun står alene og maler sit køkken på en høj stol, hvorfra hun kan falde ned. Mette forsøger dog at overbevise ham om, at hun er en selvstændig kvinde, som godt kan klare sig selv, og at han ikke skal være nervøs.

Tiden for hans ankomst den 2. november 2022 nærmer sig, og en sidste gang sender Mette penge til ham, da hans visum angiveligt er udløbet, og da hun har set hans billetter fra Indien, er hun betrygget nok til at betale de 1.500 kr.

Jeg er nået dertil, hvor jeg bare glæder mig. Jeg udstråler det også. Folk begynder at hilse på mig på gaden. Og der er en fremmed mand, der spørger mig på gaden, om ikke vi skal gå ud og drikke en kop kaffe. Og jeg står så ude i lufthavnen den 2. november. Og han kommer ikke. Og jeg går til lufthavnspersonalet og spørger: Hvad gør jeg? Og så henvender jeg mig til Swiss Air, og de kan ikke udtale sig om deres passageren. Jeg har både hans pas nr. og hans billet, men personalet må ikke udtale sig. Så blev jeg gal. Så var jeg godt klar over… ”Fuck ham. Idiot!” Jeg tager hjem, og jeg ringer til ham rigtig mange gange, men han tager ikke telefonen. Så på et tidspunkt er der så en kvinde, der svarer mine opkald, og hun bliver bare ved med at sige ”hindi-hindi-hindi”, som om hun ikke forstår, hvad jeg siger. Der går så nogle timer, så ringer en fyr til mig (…). Han fortæller, at han er bror til ham, der har været (den formodede kærestes) indiske tolk. Han fortæller, at hans bror har kørt (den formodede kæreste) til lufthavnen dagen før. Men de er kørt galt, og (den formodede kæreste) har smadret hovedet ind i frontruden. (Den formodede kæreste) har fået smadret sit ben og hoved og ligger i koma i et stort luksushospital i New Delhi. Og så bliver jeg sådan: ”Ahhhh…er det her nu, fordi de vil have nogle flere penge ud af mig? Eller ligger der rent faktisk et menneske på et hospital i New Delhi i koma og er smadret?”. Og jeg er godt nok bange. Og så snakker jeg med (broderen til tolken) ad nogle omgange, og spørger ham: ”Har du fået fat i hans datter og hans mor?”.

Mette taler med hans formodede datter, som græder højlydt i telefonen, men som taler med en accent, der fortæller Mette, at hun er medvirkende i svindlen. Det går her op for Mette, at hun er blevet svindlet. Hun ringer dernæst til sin tætte veninde, som straks inviterer hende hjem til sig, så Mette kan komme sig.

Nu kunne jeg ikke mere, så jeg blokerer datteren og (broderen til tolken), og jeg tager på politistationen inde på Hovedbanegården, da jeg kommer med toget hjem fra min veninde. Det er knap otte måneder efter, at (den formodede kæreste) og jeg talte sammen første gang.

Det var ligesom et narkotikum

Tiden efter beskriver Mette som at skulle på afvænning, fordi hun havde været så afhængig af den daglige morgenbesked på voicemail og alle de andre beskeder, som Mette beskriver som stærkt vanedannende.

Det første jeg gjorde, når jeg vågnede, det var at tage ud efter telefonen og lytte til hans stemme. Og svømme hen i det. I over et halvt år. Ikke at få hans mange beskeder, høre hans stemme, dele mine tanker, alt! Det efterlod et kæmpe tomrum og jeg var så afhængig af det.

Mette fortæller, at det var en kæmpe hjælp, straks efter opdagelsen af at være blevet svindlet, at flytte ind hos en veninde og bo der i en periode, fordi det tvang hende til at gøre tingene helt anderledes, end hun ville have gjort derhjemme, og dermed komme ud af sine faste rutiner og konstante påmindelser om, hvad der manglede. Allerede da hun kom hjem igen, var hun kommet et skridt videre, men det tog i hvert fald en hel måned eller mere at komme bare lidt videre, fortæller hun.

Indimellem ligger jeg stadigvæk og har lange monologer med ham inde i hovedet. Men jeg er blevet bedre til at sige: ”Stop, stop, stop”.

Manglende afslutning – data kan være bevismaterialet

Mette har ad flere omgange forsøgt at anmelde sagen til politiet, som hun oplevede, tog godt imod hende uden fordømmelse. Men hun oplevede også, at det var utrolig svært at få lov at aflevere sit bevismateriale, og at hun stod helt alene med at skulle gøre det. Selv ikke med hjælp fra en IT-kyndig fætter er det lykkedes hende at få den store mængde data ned på et USB-stik. Mettes data fra 7 måneders intens kontakt med svindleren og hans medskyldige rummede alt fra skriftlige beskeder, screenshot fra kontooverførsler, kontoindhold, pas, billetter, kontonumre, telefonnummer på de medskyldige, fotos og talebeskeder. 7 måneders intens kommunikation døgnet rundt på flere digitale platforme fyldte meget, og var ifølge Mette meget uoverskueligt at få lagt på et USB-stik. Og Mette spørger sig selv: ”Hvorfor kunne de (politiet) ikke bruge 20 minutter på at få lagt det over på deres server, så jeg kunne komme videre?”.

Mette beskriver sin store frustration over, hun ikke har kunne aflevere alt sit materiale til politiet. Det føles, fortæller hun, som hun ikke kan ”slippe” sin oplevelse helt, når hun ikke kan slette alt, der minder hende om den forbrydelse, hun har været udsat for, men hun mener, det er vigtigt stadigvæk at opbevare det – ”For det er jo bevismateriale for en forbrydelse”, som Mette udtaler.

Det har kostet mig 80.000 kr. Men det allerværste i det her, det er, at jeg ikke havde råd til at købe julegaver til mine unger. Og de penge, der skulle være mit sikkerhedsnet, hvis nu køleskabet går i stykker. Mine forældre kunne måske godt hjælpe mig, men jeg er stolt, og jeg skal nok klare tingene selv, så må jeg leve af havregrød, så det beder jeg selvfølgelig ikke dem om. Jeg skal nok klare det selv.

Efterfølgende har Mette ”talt med Gud og hver mand” om sine oplevelser, og hun mener at hendes åbenhed har hjulpet hende til at komme videre, selvom hun, som hun siger, stadigvæk er mærket af sin oplevelse.

--o0o--

"Mette" er et pseudonym. Center mod Økonomisk IT-Svindel er bekendt med Mettes fulde navn og identitet.