INVESTERINGSSVINDEL
Hvad er investeringssvindel?
Investeringssvindel – også kendt som falske investeringer, kryptosvindel eller investeringsbedrag – er en form for kontaktsvindel, hvor en gerningsperson opbygger en personlig relation med det formål at manipulere dig til at investere penge i noget, der ikke eksisterer, eller som er uden reel værdi.
Gerningspersonen kan udgive sig for at være en økonomisk rådgiver, professionel investor, teknologieksperteller en ny venlig bekendt, der langsomt introducerer dig for en lukrativ mulighed. Du skal føle dig særligt udvalgt – som en del af noget eksklusivt og troværdigt.
Læs mere om, hvordan gerningspersoner skaber kontakt: Sådan får svindlerne kontakt
Hvordan foregår det?
Investeringssvindel kan opstå på flere måder – men relationen og manipulationen følger ofte et fast mønster:
Du får kontakt til svindleren via sociale medier, online annoncer, kontaktformularer eller netværk. Det starter som en tilsyneladende oprigtig, professionel og venlig dialog.
Muligheden introduceres: Når tilliden er skabt, introduceres du til en investeringsmulighed – fx kryptovaluta, ejendomsprojekter, aktier eller teknologi. Det lyder professionelt, gennemarbejdet og legitimt, ofte med links til flotte hjemmesider.
Typiske tegn
Forholdsregler
Hvis du er i tvivl om en investering eller er bange for, at du er blevet svindlet, så tal med nogen, du har tillid til – eller besøg vores side Søg hjælp.
Du kan også læse mere under Til pårørende, hvis du vil støtte én, der kan være udsat for investeringssvindel.
Vigtigt💡
Som en del af manipulationen kan du blive bedt om at modtage eller sende penge på vegne af svindleren – fx til eller fra andre danske konti. Det kan virke harmløst, men du risikerer at bidrage til en kriminel handling. Læs mere her: Mulddyrssvindel
Når du har erkendt, at du har været udsat for svindel og afbrudt kontakten, er der stor risiko for, at du bliver kontaktet af nye svindlere – under påskud af, at de vil hjælpe dig med at få dine penge tilbage. Det kaldes tilbagebetalingssvindel, og det kan du læse mere om her: Tilbagebetalingssvindel.

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
KONTAKT OS
Læssøesgade 20, kld. tv.
2200 København N
Mail: kontakt@cois.dk
Tlf: +4593905755
CVR: 43904795